Historie
80 års historie
Virksomheden Andersen & Heegaard A/S kan spore sin historie mere end 80 år tilbage. Andersen & Heegaard Ingeniørforretning A/S blev oprindeligt grundlagt som et selvstændigt ingeniørfirma, der skulle deltage i udbygningen af de moderne opvarmningssystemer, der brød igennem i tyvernes og tredivernes Danmark.

Firmaet ekspanderede hurtigt i de efterfølgende år, hvor man udførte en lang række opvarmningsanlæg efter egne projekter og med produkter af egen konstruktion. Det gik godt, og man ansatte stadigt flere ingeniører og montører.
 
Så kom krigen, og det satte selvfølgelig sine spor på aktivitetsniveauet i de efterfølgende år, men da udviklingen atter tog fart, var firmaet med i første række og deltog i en lang række projekter med varme- og sanitetsinstallationer.